Steder
Palma de Mallorcas bedste butikker
Rialto Living
Et skønt ministormagasin i en diskret sidegade til Paseo del Borne. Svenskeren Barbara Bergman har forvandlet Rialto Living til et skønt lille univers med et håndplukket udvalg af tøj, bøger, indretningsprodukter, møbler samt kunstgalleri og café. Og gå endelig ikke glip af reje- og avocadosalaten, hvis du skal holde blodsukkeret oppe, mens du shopper.
Carrer Sant Feliu 3
rialtoliving.com
Palma Dog
Svenskejet hundebutik med økologisk hundefoder, hundesenge af håndvævet tweed, lædersnører og tæpper designet af ejeren Ulf i samarbejde med lokale kreative sjæle. Sortimentet omfatter også vin med hundeetiket, hundemalerier og andre gaver til hundeelskere.
Tous i Maroto 5
palmadog.com
La Pecera
Traditionelt mallorcansk kunsthåndværk udstillet på en moderne og smagfuld måde i denne skønne indretningsbutik. Sortimentet omfatter alt fra møbler, puder og lamper til forskellige typer accessories.
Carrer Victoria 4
facebook.com/lapeceramallorca
Estilo Sant Feliu
Denne butik sælger puder, dækkeservietter, håndklæder og keramik – alle med det traditionelle mallorcanske Llengos-mønster, som har været brugt i private hjem på øen i umindelige tider, og som er blevet stadig mere trendy igen de seneste år. Et must for alle, der er på udkig efter autentiske og praktiske souvenirs.
Calle Sant Feliu 11B
estilosantfeliu.com
By C
Tøjbutik til kunder, der elsker sort og hvidt, rock og minimalistiske styles. Den svenske ejer Camilla Mohlin mixer svenske og internationale modebrands som Anine Bing, Tiger of Sweden, Cornelia Webb, Dagmar, Odeur og ATP Atelier.
Calle Unión 8
facebook.com/byCclassysimpleness
Frida Watson
Denne møbelforretning i Santa Catalina har omhyggeligt udvalgte vintagemøbler fra 1950'erne, 60'erne og 70'erne. Tænk teakborde, broderede puder og keramik.
Carrer d'Annibal 5
fridawatson.com
Mimbreria Vidal
De små gader omkring Sa Gerreria var tidligere Palmas håndværkerdistrikt. Der var en gade til hvert fag, og Corderia var kurvemagernes gade. Der er ikke mange spor af dette i dag, med undtagelse af denne lille fantastiske butik, der sælger hatte, strandtasker, lampeskærme og alt andet, der kan designes i strå. Et must, hvis du vil have lidt traditionelt og gammelt, mallorcansk kunsthåndværk med dig hjem.
Corderia 13
Lupita’s Concept Store
Lige ved siden af kurvebutikken sælger denne perle et mix af dametøj til kvinder i alderen 15-35 sammen med accessories, økologiske hudplejeprodukter og lokalt design.
Corderia 28
Bluebird
De sælger alt her fra basislag til festkjoler, sko og hudplejeprodukter til keramik, puder og andre indretningsdetaljer.
Calle San Nicolas 10
bluebird-palma.com
Saluhallen Mercat de l'Olivar
Palmas primære fødevaremarked er et must for foodies, især om lørdagen. Her finder du byens bedste udvalg af frugt og grøntsager, ost og andre lokale delikatesser. Markedshallen har også flere barer, hvor du kan bestille friske skaldyr og et glas cava.
Plaça de l'Olivar 4
www.mercatolivar.com
Tekst: Annika Goldhammer
Publiceret: 2 december, 2016
Book flybillet
Brug dine point
Fra30 000 Tur/retur
Mest læste
Mest læste
ANNONCE