/\

ANNONCE

Foto: Kimpton Everly Hotel

Steder

Oplev forskellige hoteller i Los Angeles

Los Angeles er mange byer i én by. Få mest muligt ud af dit næste besøg, og bo på forskellige hoteller for bedre at kunne udforske de forskellige områder i denne pulserende storby.

Få en god nats søvn og vågn op til en smuk udsigt på Kimpton Everly Hotel. Foto: Kimpton Everly Hotel

Kimpton Everly Hotel, Hollywood

Et virkelig godt sted for førstegangsbesøgende, blot et stenkast fra det berømte Hollywood Walk of Fame. Hotellet ligger også tæt på Hollywood Hills og Griffith-observatoriet, hvis du har lyst til en tidlig gåtur. Hvis du ikke har så meget tid, så spørg efter et værelse med udsigt til Hollywood-skiltet. I lobbyen/loungen er der live-underholdning og billard. Glem ikke at besøge baren og swimmingpoolen, der har en flot aftenudsigt over LA.

Kimpton Everly Hotel, Hollywood

1800 Argyle Avenue, Los Angeles

Vis på kort

Interiør på Palihouse West Hollywood. Foto: Palihouse West Hollywood

Palihouse West Hollywood

Boutique hotel med store suiter og skønne lejligheder med industricharme, der alle har en hjemlig atmosfære med en gammeldags indretning og vintage-møbler. Gårdhavens restaurant minder om et fransk brasserie, men menuen er californisk. Gå op på den frodige tagterrasse ved solnedgang, og nyd en lækker cocktail og en 360-graders udsigt over West Hollywood Hills. Palihouses beliggenhed er perfekt til udforskning af attraktioner såsom Melrose Avenue, Beverly Hills og Sunset Boulevard.

Palihouse West Hollywood

8465 Holloway Drive West Hollywood

Vis på kort

Baren i restauranten på hotel Firehouse. Foto: Firehouse

Firehouse

Som navnet antyder, så husede Firehouse engang Engine Co. No. 17, en rigtig brandstation, som er blevet lavet om til et hotel med individuelt indrettede værelser, der har skyhøje lofter og kunstnerisk indrettede flisebelagte badeværelser. Man fornemmer et ekko fra den solide murstensbygnings fortid, hvilket giver stedet en gammeldags charme. Hotellet ligger i den del af Los Angeles’ centrum, der er kendt som Arts District, og som er fyldt med gallerier og kunstinstitutioner.

Firehouse

710 S. Santa Fe Avenue, Los Angeles

Vis på kort

Bo tæt på stranden på The Erwin. Foto: The Erwin Venice Beach

The Erwin Venice Beach

Søger du en funky stemning i Venice Beach, skal du bo på The Erwin. Lige uden for døren ligger stranden og den overfyldte strandpromenade med restauranter, souvenirbutikker og tatovører. Hotellet stammer fra 1975, hvilket afspejles i værelsernes retro-stil. Lån en cykel, og udforsk kanalerne og Miami Beach, eller book en pakkeløsning med en tur på rulleskøjter/skateboard, en surf-lektion eller en tur hos en tatovør. Den populære tagterrasse med bar og restaurant har en smuk udsigt over stranden, så sørg for at reservere et bord for at opleve solnedgangen.

The Erwin Venice Beach

1697 Pacific Ave, Venice, Los Angeles

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk