/\

ANNONCE

Til venstre: Petri Kirke. Vilh. Hammershøi 1906. Foto Statens Museum for kunst. Til højre: Skt Petri Kirke nu. Foto: Lise Hannibal
Til venstre: Petri Kirke. Vilh. Hammershøi 1906. Foto Statens Museum for kunst. Til højre: Skt Petri Kirke nu. Foto: Lise Hannibal

Steder

København i Hammershøis fodspor

Maleren Vilhelm Hammershøi boede hele sit liv i København og portrætterede byen flittigt.Og selvom hans billeder er umiskendeligt københavnske i motiver, lys og stemning, tilføjer de altid en usædvanlig vinkel til det velkendte.

For ligesom Hammershøi yndede at male personer fra andre vinkler end den gængse og er kendt for sine kvindeskikkelser med ryggen til, valgte han også en alternativ vinkel til hovedstadens arkitektur.

Kronborg blev malet, så man i stedet for den velkendte facade så ned i slotsgården og udover tagryggen. På maleriet af Amalienborg er rytterstatuen rykket ud i siden af lærredet og bygningen beskåret som et fotografi, mens han har vinklet Christiansborg fra venstre og istedet for selve slottet sat Marmorbroen i fokus.

Hammershøi gik bag facaden, ud i siden og højt til vejrs for at male perspektiver, der normalt overses, og gav dermed velkendte og banale motiver kant. Kom med på denne rute og få en Hammershøisk vinkel på det gamle København.

Foto: Lise Hannibal

Statens Museum for Kunst

Få Hammershøi ind under huden ved at starte din rute med Hammershøi-samlingen på Statens Museum for Kunst.

Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48-50, København

Vis på kort

Skt. Petri Kirke

Hammershøi elskede gamle bygninger og den historie, patina og charme, der var forbundet med dem. Skt. Petri Kirke er den ældste i Københavns indre by, og Hammershøi har igen valgt en særlig vinkel.

Skt. Petri Kirke

Skt. Peder Stræde 2, København

Vis på kort

Amalienborg Plads. Vil. Hammershøi 1896. Foto: Statens Museum for Kunst

Amalienborg Slotsplads

Find vinklen fra Hammershøis fotografisk-realistiske maleri af Christian IX’s rokokopalæ og rytterstatuen for et vaskeægte deja-vu.

Amalienborg

Amalienborg Slotsplads 5, København

Stue i Strandgade med solskin på gulvet, 1901. V. Hammershøi. Foto: Statens Museum for Kunst

Strandgade 30

I denne bygning på Christianshavn boede Hammershøi og hustruen Ida fra 1898 til 1909, og deres stuer har stået model til mange af hans kendteste interiører. Lejligheden er i dag et privat hjem, men man kan kigge ind i gården, som Hammershøi også malede.

Strandgade 30

Strandgade 30, København

Vis på kort

Strandgade 25

Lejligheden i Asiatisk Compagnis bygning på Strandgade 25 var Hammershøis drømmebolig, og stuerne her blev som dem i Strandgade 30 en af hans gennemgående motiver. Han malede også bygningen udefra – igen fra et usædvanligt perspektiv.

Strandgade 25

Strandgade 25, København

Fra det gamle Christiansborg, sent efterår. Vilh. Hammershøi 1890-92. Foto: Statens Museum for Kunst

Marmorbroen ved Christiansborg

I stedet for at forevige slotspladsen og facaden, valgte Hammershøi en sidevinkel til sit maleri med Marmorbroen i centrum.

Marmorbroen

Marmorbroen, København

Ordrupgaard

Det fremragende kunstmuseum i Charlottenlund har i deres danske samling en række værker af Hammershøi, der både tæller interiører og nogle af de landskabsbilleder, man ikke ser så ofte.

Ordrupgaard

Vilvordevej 110, 2920 Charlottenlund, København

Fra Fortunen. Vilh. Hammershøi, 1901. Foto: Statens Museum for Kunst

Fortunen/Dyrehaven

En af Hammershøis landskaber er Fra Fortunen ved Dyrehaven, en af de smukkeste parker nær København. Selvom billedet er fra 1901, kan man stadig finde samme stemning der.

Dyrehaven

Dyrehaven, 2930 Klampenborg

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk