/\

ANNONCE

Sa Rota d'en Palerm er et af de hyggeligste landhoteller på Mallorca. Foto: Annika Goldhammer
Sa Rota d'en Palerm er et af de hyggeligste landhoteller på Mallorca. Foto: Annika Goldhammer

Steder

Fire landlige hotelperler på Mallorca

Mallorca er en drøm for alle os, der elsker hoteller. Her ligger nogle af Middelhavets skønneste retreats – og de bedste ligger landligt, langt fra byens puls.

Her er tyst og stille, og vandet er 38 grader varmt. Jeg føler mig vægtløs og totalt afslappet.

Jeg ligger på ryggen i en indendørspool på Hotel FontsantaMallorca. Det salte, mineralholdige vand kommer fra en underjordisk termalkilde – den eneste på Balearerne – som gør det let at flyde. Og at glemme både tid og sted.Store lavendelbuske skaber en fantastisk duft i luften. Foto: Annika Goldhammer

Da jeg stiger op ad vandet, er solen på vej ned bag de store lavendelbuske udenfor. Lidt længere væk blinker saltsøerne, som er en del af det omgivende naturreservat Es Salobrar de Campos, i sollyset. Her er mere end 1.700 identificerbare fuglearter, blandt andet lyserøde flamingoer.

Det gør Hotel Fontsanta til det perfekte retreat for fuglekiggere, men også for stressede storbyfolk, som gerne vil ned i gear (og rejser uden børn – her er kun tilladt for voksne). En eller flere overnatninger her føles som uovertruffen luksus – og er et perfekt supplement til et par hotelovernatninger i hovedstaden Palma.

Det femstjernede spahotel ligger i regionen Campos på den sydlige del af Mallorca. Ikke langt herfra ligger Es Trenc, der af mange betragtes som øens fineste strand.

Men det er let at blive hængende på hotellet. Næste dag tilbringer jeg på en solstol ved en af hotellets udendørspools. Drikker friskpresset juice, mens jeg læser og nyder den behagelige forårsvarme. Til frokost spiser jeg en lækker gazpacho med dejlig olivenolieis.

Til aften serveres her gourmetmiddage på hvide duge i hotellets restaurant. Menuen byder på nyfangede rejser fra Soller i den nordlige del af Mallorca, helstegt gris fra en gård i nærheden og saltbagt fisk. Retterne tilsmages med salt fra naboen Flor de Sal d'Es Trenc og urter fra hotellets egen køkkenhave. Det største udråbstegn på dessertkortet er en basilikumkage med sød parmesanmousse og kvædegelé.

Fontsanta er langtfra den eneste mulighed for dem, der vil bo landligt på Mallorca. Rundt omkring på øen finder man utallige fincas, tidligere landbrug, som er omdannet til hoteller. De er det perfekte udgangspunkt for gæster, der gerne vil opleve en mere fredfyldt og naturnær side af øen.

Engang en hesteranch- nu charmerende landhotel. Foto: Annika Goldhammer

En af dem er Sa Rota de’n Palerm, en tidligere hestegård, som er forvandlet til et moderne landhotel. Det ligger ved vejens ende et par kilometer syd for byen Sineu. Her bliver jeg modtaget af det pensionerede Palerm-ægtepar, hvis familie har ejet gården i over 200 år. Gården er omgivet af granskov og appelsin, lime- og mandeltræer. Meget af det, der vokser i haven, serveres på morgenmadsbuffeten i form af fx figen- og abrikosmarmelader.

– Min kone laver marmeladerne, mens jeg laver yoghurten og bager brødet, fortæller Carlos Palerm.

Fire landlige perler på Mallorca

S’Olivaret

Overdådigt landhotel med aner helt tilbage til 1500-tallet. Pittoresk indrettede værelser. Gourmetrestaurant, bar og spa. Her finder du også en af øens lækreste hotelpools.

S’Olivaret

Carretera Alaró-Orient, km 3, Alaró

Vis på kort

Sa Rota d’en Palerm

Hyggeligt landhotel på landet et par kilometer syd for Sineu. Her er de tidligere hestestalde omdannet til dobbeltværelser med moderne faciliteter. Dejlig pool og omhyggeligt komponeret morgenmadsbuffet.

Sa Rota d’en Palerm

Carretera de Lloret de Vistalegre a Montuiri, km 0,8, Lloret de Vistalegre

Vis på kort

Can Quatre

Luksuriøst landhotel i udkanten af Soller. Lille poolområde og stor morgenmadsbuffet med flere specialiteter fra Mallorca. Parret, der driver gården, arrangerer også vandre- og sightseeingudflugter.

Can Quatre

sightseeingudflugter. Camí de la Villalonga nº16, 07100 Sóller

Belmond La Residencia

Luksushotel med femstjernet beliggenhed i kunstnerbyen Deia. Det ligger omgivet af oliven- og citronplantager og lokker med spa, michelin-restaurant, kunstgallerier, skulpturpark og gratis bådudflugt for hotelgæster.

Belmond La Residencia

Son Canals, s/n, 07179 Deià

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk