/\

ANNONCE

Henne Kirkeby Kro, Jylland. Foto: Anders Schoennemann
Henne Kirkeby Kro, Jylland. Foto: Anders Schoennemann

Steder

9 skønne kroer i Danmark

Vores kroguide omfatter kroer, der kan noget særligt inden for deres felt, uanset om det er autentisk krostemning og traditionel kogekunst eller gourmetmad i international liga.

Tambohus Kro, Nordjylland

Kroen ligger smukt ud til et lille fiskerleje i Limfjorden med udsigt til Jegindø og har taget imod gæster siden 1842, hvor den var færgekro. Få kilometer væk ligger Nationalpark Thy med endnu mere fantastisk natur, som man kan indtage med vandrestøvler, cykel eller løbesko. Kroens lækre mad er baseret på årstidens lokale råvarer, især med fokus på fiskeretter.  

Tambogade 37, Thyholm
smalldanishhotels.dk/tambohus

The relaxing courtyard of Rødvig Kro og Badehotel

Rødvig Kro og Badehotel, Sjælland

Det bedste fra kroen møder det bedste fra badehotellet på Rødvig Kro og Badehotel. Her er stemningen og interiøret i let og lys sommerstil, og maden lavet med kroens ægte kærlighed.  Beliggenheden er uovertruffen ned til strand, badebro og gangsti til imponerende Stevns Klint.  

Østersøvej 8, Rødvig Stevns
roedvigkro.dk

Agerskov Kro & Hotel, Sønderjylland

Den sønderjyske kros historie går tilbage til 1767 og er i dag en af de mest kendte og veldrevne kroer.  Her fås ægte traditionel krostemning med bornholmerure, mønstret tapet, Madam blå og pyntelamper og godt dansk landkøkken Bodil og Peter Otte været værtspar i 41 år, og stedet blev i 2016 kåret som Årets hotel af gæsterne. 

Hovedgaden 3, Agerskov
smalldanishhotels.dk/agerskov

Kongensbro Kro, Østjylland

Med Danmarks længste å Gudenåen i baghaven ligger Kongensbro Kro naturskønt.  Her har været kro siden 1663, og i dag er det 2. og 3. generation af familien Andersen, der driver stedet. Kongensbro Kros adelsmærke er maden – og familiens førstedame, kromutter Else Andersen, står bag 8 kogebøger med kromad og egnsretter.  Kroens køkken spænder lige fra de berømte hjemmelavede frikadeller og en uforglemmelig svampesuppe til franske specialiteter.

Gl. Kongevej 70, 8643 Ans By.
smalldanishhotels.dk/kongensbro

Falsled Kro, Fyn

Falsled Kro er fynsk, stråtækt idyl af den smukkeste slags. Krohaven har krogede frugttræer, rosenbuske og ildsted, og en 1.000 kvadratmeter stor køkkenhave, der forsyner restauranten med grønt. Falsled Kro været kro siden 1851 og er kendt for sin ypperlige gastronomi, der bruger råvarer som fynske asparges og selvrøget laks.

Assensvej 513, Millinge
falsledkro.dk

Schackenborg Slotskro, Sønderjylland

I den idylliske landsby Møgeltønder har en af Danmarks mest kendte kroer ligget siden 1687. Schackenborg Slot er nærmeste nabo, og med hav, marsk og golfbaner i området er der masser af høj himmel og ­­naturoplevelser i vente. 

Slotsgaden 42, Møgeltønder, Tønder
smalldanishhotels.dk/schackenborg

Hotel Frederiksminde, Sjælland

This hotel enjoys an idyllic setting along Præstø Fjord. This manor house-style building has a spa complex and 19 elegant rooms. However, it’s the food that has attracted international attention. Hosts Silje Brenna and Jonas Mikkelsen were awarded a Michelin star in 2016.

Klosternakken 8, Præstø
frederiksminde.com

Henne Kirkeby Kro, Jylland. Foto: Anders Schoennemann

Henne Kirkeby Kro, Jylland

Da Henne Kirkeby Kro fik sin anden Michelin-stjerne i 2017, blev den Danmarks mest berømte kro. Paul ­Cunninghams menu bruger lokale årstidens råvarer og ingredienser fra stedets 200 år gamle køkkenhave. Smukt renoveret med nybyggede værelser i luksusklassen og Henne Strand et par kilometer væk.

Strandvejen 234, Henne
hennekirkebykro.dk

Molskroen, Jylland

Molskroen ligger smukt ved Nationalpark Mols bjerge og har adgang til en dejlig badestrand. Kroen er berømt for sit høje niveau og har haft danske gastro-stjerner som Michel ­Michaud og Wassim Hallal ved roret. Nu er det Steffen Villadsen, der med sikker hånd kører det moderne franske køkken videre. Smukt bindingsværkshus­ og dejlige værelser – mange med havkig. 

Hovedgaden 16, Femmøller Strand, Ebeltoft
molskroen.dk 


Tekst: Lise Hannibal

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk