/\

ANNONCE

Olav Thon ejer flere hoteller, storcentre og kontor- og boligejendomme i Oslo. Foto: Gry Traaen
Olav Thon ejer flere hoteller, storcentre og kontor- og boligejendomme i Oslo. Foto: Gry Traaen

Mød den norske ejendomsmagnat, Olav Thon

Olav Thon, en af Norges rigeste mænd, har fuldstændig styr på sine mange storcentre og hoteller. Selvom han er 92 år, arbejder han stadig ti timer om dagen, seks dage om ugen.

Det er fredag eftermiddag. Der er stille på Olav Thons hovedkontor i Oslo. Mange af medarbejderne er gået hjem og har sat kursen mod en weekend i det fri i en bjælkehytte langt fra byen. Men ikke Olav Thon. Han er lige vendt hjem fra en forretningsrejse og venter på, at hans næste møde skal begynde. Det kan godt være, at han er 92 år, men han har ingen planer om at gå på pension.

Her er Olav Thon

Alder: 92
Bor: Oslo
Familie: Bor sammen med tidligere dommer Sissel Berdal Haga, ingen børn
Arbejde: Ejendomsudvikler, koncerndirektør for Olav Thon Gruppen
Karriere: Begyndte med at sælge rævepelse til bundtmagere og åbnede senere sin egen pelshandel i Oslo. Derefter udviklede han hoteller, storcentre og andre entrepriser. I 2013 donerede han hele sin formue til Olav Thon Stiftelsen, som fik til opgave at videreudvikle koncernens forretningsaktiviteter og yde økonomisk støtte til sociale formål. Han er blevet slået til ridder af 1. klasse af St. Olavs Orden og udnævnt til kommandør af den svenske nordstjerneorden.

Read more

“Jeg møder på kontoret mellem klokken 7 og 8 om morgenen, holder møder hele dagen og går hjem omkring klokken 18”, siger han til Scandinavian Traveler. “En arbejdsdag på ti timer er helt normalt for mig. Jeg elsker at arbejde”.

Thon har en gammeldags måde at udtrykke sig på. Hans sprog er sofistikeret og præcist, hans grammatik er forældet. Folk i 20'erne er næppe vant til at høre folk bøje verber, som han gør det, og som de gjorde i landsbyen Ål i Hallingdal, hvor han kommer fra.

Han har måske nok sine rødder i fortiden, men Thon er sejere end de fleste ældre. Han er bestyrelsesformand for Olav Thon Gruppen (OTG), som ejer hoteller og storcentre i Norge og i udlandet samt en lufthavn og en kemikaliefabrik. Han styrer det hele selv.

I 2014 havde OTG en nettoomsætning på 8,8 mia. norske kroner og 3160 ansatte.

“Jeg kan ikke være overalt hele tiden, men der går ikke en uge, hvor jeg ikke har styr på omsætning og andre hændelser for hver enhed”, fortæller han. “Når det gælder OTG's investeringer, sker der ikke meget, uden at jeg har sagt ja eller nej”.

 

‘Når det gælder OTG's investeringer, sker der ikke meget, uden at jeg har sagt ja eller nej’

Hans forretningsaktiviteter har gjort ham til en af de rigeste mænd i Norge, og han er sågar med på Forbes' liste over verdens rigeste. Ikke dårligt for en bondedreng, der ikke engang afsluttede sine studier. 

“Jeg ville læse medicin, men så brød krigen ud i Europa i 1939”, siger han. “Mine forældre mente ikke, at det var sikkert for mig at flytte hjemmefra, så jeg blev i Hallingdal og spekulerede over, hvad jeg skulle tage mig til. Der var nogle rævefarme i området, så jeg tog nogle rævepelse med til Oslo for at sælge dem”.

Thon Hotel Opera ligger få minutter fra Arkaden, den første bygning Olav Thon købte.Det gik fremad for den flittige unge mand, skridt for skridt, og et år senere åbnede Thon sin egen pelshandel i den vestlige udkant af Oslo. På det tidspunkt var han fløjet fra reden og befandt sig langt fra livet på gården. 

“Forretningen gik så godt, at jeg åbnede en butik i det centrale Oslo året efter”, siger han. “Da jeg var i 20'erne, blev den bygning, som min butik lå i, sat til salg, og jeg købte den”. 

Det var rent faktisk en hel bygning på Karl Johans gate, hovedgaden i Oslo, som nu huser det store varehus Arkaden. Han betalte 1,4 millioner norske kroner for den, men han lagde kun 80.000 ud og lånte resten. 

“Jeg var en interessant kunde for bankerne, og jeg har altid haft nemt ved at få kredit”, siger Thon med det listige blink, som han er så kendt for. “Jeg har altid betalt mine afdrag til tiden”.

Risikoen bekymrede ham ikke. Han havde studeret historie og vidste, at ejendomspriser har det med at stige.

“Tag for eksempel gårdene i Hallingdal”, siger han. “For et par hundrede år siden kunne man købe dem for nogle få kroner. Priserne er steget konstant bortset fra nogle få bump på vejen i 1929 og 1990. Derfor tænkte jeg aldrig, at det kunne være risikabelt at købe. Det handler om at have fysiske aktiver. Banker, der klager over ejendomme, som de ikke kan komme af med, har ikke noget større problem.”

‘Hvis jeg skal give et godt råd til unge mennesker, der vil have succes, er det at arbejde hårdt og være punktlig’

Han indrømmer dog, at det kan være meget risikabelt at starte en virksomhed.

“SAS løb en risiko, da de tre lande startede et flyselskab sammen”, siger han. “Folk, der taler om andre mennesker, der starter en virksomhed for at tjene penge, undervurderer dem”.

I Norge har folk, der tjener mange penge, også mange fjender. Thon er blevet kritiseret for en masse ting af politikere, journalister og forfattere.

“Den slags tager jeg helt afslappet”, siger han. “Jeg har stor tiltro til egne evner. Lyder det lidt arrogant?”

Thon er berømt for sin sparsommelighed. “Jeg kører i Volkswagen og har kun ét par ski og én cykel”. Og så har han en rød uldhue, som hans livsledsager Sissel har strikket til ham. Han vender den på vrangen og viser os en lap med et telefonnummer og følgende vigtige besked: “500 kroner i findeløn”.

Hans nøjsomhed har været hans faste følgesvend gennem alle de 75 år, der er gået, siden han kom til Oslo.

“Jeg har ikke ret meget administration”, siger han. “Hele systemet er baseret på, at alle udfører et nødvendigt stykke arbejde. Det gælder også mig”.

Det handler om at tænke langsigtet og være udholdende. 

Thons livsledsager, Sissel Berdal Haga, strikker hans røde huer. “Det hele begyndte, da jeg tabte  min hue og skulle have en ny i en fart, da jeg ikke har så meget hår tilbage”, forklarer han.  “Hun havde kun rød uld, og så blev det sådan. Foto: Gry Traaen

“Den vigtigste egenskab for at få succes er, at man kan have mange bolde i luften”, siger han. “Når jeg har købt en ejendom eller er gået ind i et nyt segment, gør jeg alt, hvad jeg kan for at udvikle den. Jeg sælger ikke noget bare for at tjene nogle få kroner eller investere pengene et sted, hvor afkastet er ringere”.

Han nævner opkøbet af sæbefabrikken Unger i Fredrikstad. Den norske industrikoncern Borregaard overtog fabrikken, da grundlæggeren døde, inden han nåede at sælge den til et investeringsfirma. Thon opkøbte virksomheden, da den var på randen af konkurs i 1992. I dag producerer og eksporterer virksomheden kemikalier til rengøringsindustrien og giver overskud.

Det krævede en stor indsats. Men sælge den? Nej. Man skal være beslutsom, siger Thon. Aldrig give op.

“Mens alle omkring én skifter mening om, hvem der bestemmer, forbliver de underliggende forretningsprincipper de samme”, siger han. 

Klokken 14.30 viser Thon ingen tegn på at ville sætte tempoet ned. Søndag skal han indvie en ny bygning, som han har doneret til den norske turistforening. Man har bygget hytter, som frit kan afbenyttes af vandrere, og det er billigt at overnatte.

“Han elsker at være udendørs og har tilbragt meget tid i den norske natur”, fortæller Nils Øveraas, som er generalsekretær for den norske turistforening. “Han er stor tilhænger af det enkle liv, og han har hjulpet os med at bygge mere end 100 hytter, som er offentligt tilgængelige”.

“Han involverer sig i stort set alle detaljer i byggeprocessen”, tilføjer Øveraas. “Selvom hytterne for eksempel skal være enkle, synes han, at folk skal have gode madrasser at sove på. Han har et mildt og spøgefuldt væsen, og på mange måder minder han mig om den norske filosof og miljøforkæmper Arne Næss.” 

Thon går ikke så meget op i penge. “Man kan jo ikke tage dem med sig, når man dør”, siger han.

Eftersom han ikke har nogen børn, der kan arve hans imperium, donerede han i 2013 hele sin aktiebeholdning i OTG til en fond i hans eget navn. Fonden har til opgave at forvalte OTG og støtte videnskabelig forskning og iværksætteri.

“Nogle opbygger en familievirksomhed, men jeg ønsker, at OTG skal støtte interessante aktiviteter”, siger han. “Jeg synes, at videnskab er et spændende og vigtigt emne. Min drøm var at læse medicin, men hvis jeg var blevet læge, ville jeg nok ikke have praktiseret. Jeg ville nok snarere have bygget et hospital”.

Uden for kontorets vindue arbejder en kran på en byggeplads.

“Det er en af mine kraner”, siger han. “Det er godt at se, at folk stadig arbejder på denne tid på en fredag”. 

Tekst: Inga Ragnhild Holst 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk