Mad & Drikke
Oslos skjulte barer og restauranter

Misfornøyd
Tegneserieskaberen Christopher Nielsen, bror til den afdøde musiker Joachim Nielsen (bedre kendt som Jokke fra bandet Jokke og Valentinerne) startede i 2017 Misfornøyelsesbar i Storgata. Han har, ifølge Aftenposten, beskrevet stedet som et walk-in-kunstværk – og mere præcist bliver det ikke. Her vandrer du ind i Nielsens tegnede univers. Pænt og nydeligt er der overhovedet ikke. Men øl og vin, det får du.
Misfornøyelsesbar
Storgata 36 j, 0182 Oslo
Vis på kort

En drink og et kilo pølser, tak!
Nok ikke nogen hemmelighed længere efter at gratisavisen Natt og Dag nominerede Bar Lardo til årets gå-i-byen-sted for et par år siden. Her kan du få skinke og naturvin. Du kan faktisk købe kødvarer her, de sælger kød fra Indre Oslo matforedling.
Bar Lardo
Møllergata 38 a, 0172 Oslo
Vis på kort

Japanske retter og sake på Izakaya i Oslo. Foto: Inga Ragnhild Holst

Izakaya
Ordet izakaya er sammensat af ordene i, som betyder at være, og sakaya, som betyder sake-bar, og er, som navnet indikerer, en uformel bar. Og Izakaya, lige ved St. Olavs Plass, er absolut afslappet. Stedet er for det første så godt som umuligt at finde, da døren er fuldstændig anonym. Og baren åbner klokken fem. Da bør du være der, for venter du til klokken syv, må du klemme dig ind mellem tre stole i baren og vente på, at det bliver din tur, for bordreservationer er ikke noget, man bruger her. Når du først får bestilt, kan du vælge mellem cocktails, sake og øl samt koreanske og japanske småretter.
Izakaya
St. Olavs Gate 7, 0165 Oslo
Vis på kort

Einbar i Kvadraturen i Oslo.

Vinbar i kvadraturen
Prinsens gate er, sammen med de andre gader i butikskvarteret Kvadraturen i Oslo centrum, i gang med at få et fantastisk løft. Hver dag popper der nye butikker, caféer og andre steder op, der er et besøg værd. Og lige her er Einbar åbnet nede i en kælder. Her arrangeres private vinsmagninger, og du kan nyde småretter som asparges og bøftatar.
Einbar
Prinsens gate 18, 0152 Oslo
Vis på kort


Bord for to – men plads til alle, som vil
Bar Robinet er på størrelse med et garderobeskab og har kun to borde. Her laves der heftige drinks, og menuerne skifter med vinden. Bartenderen specialmikser dog gerne en drink til dig, hvis du spørger.
Bar Robinet
Mariboes gate 7, 0183 Oslo
Vis på kort

Jazz på vinyl på første etage, bar på anden. Om sommeren kan du sidde på gårdspladsen. Foto: Inga Ragnhild Holst

Bare jazz
Det er ikke helt rigtigt at kalde Bare jazz for et lille sted. For det er temmelig stort. Men det er slet ikke let at få øje på, selv om det ligger på Grensen i centrum af Oslo. Du skal nemlig ind i baggården, så ind i pladebutikken, som udelukkende sælger jazzmusik, og op ad trappen, hvor nogen får bord. Men de formår at få musikere ind i baren. Om sommeren er det fantastisk at sidde i baggården og bare lytte til den dæmpede lyd fra sporvognen, som kører langs Grensen. Perfekt sted til den først date.
Bare jazz
Grensen 8, 0159 Oslo
Vis på kort
Publiceret: 26 august, 2019
Book flybillet
Brug dine point
Fra20 000 Tur/retur
Mest læste
Mest læste
ANNONCE