/\

ANNONCE

 Foto: Hans Kristian Krogh-Hanssen
Foto: Hans Kristian Krogh-Hanssen

Livsstil

Sådan pakker du til en norsk vandretur

De fleste mener, at august og det norske efterår er den bedste tid på året at tage på vandretur i bjergene i Norge. Der er temperaturerne rarest, myggene er væk, og naturen tager sig smukkest ud.

Men selv midt på sommeren kan der falde slud og sne i de højtliggende bjergområder, og vejrforholdene kan også være vinterlige om foråret og efteråret. Om efteråret kan det sne i højder på 1.000-2.000 m. Når du pakker en rygsæk til en vandretur i de norske bjerge er det derfor vigtigt på forhånd at vide noget om de lokale forhold og pakke i overensstemmelse hermed.

Hvis der er sandsynlighed for sne, er det vigtigt at pakke varmt og vandtæt tøj med fugttransporterende lag. Men det er lige så vigtigt at afveje, hvad du tager med. Undgå at pakke for meget, og tag kun det med, du har brug for. Hvis du har let udstyr og en let rygsæk, bliver din tur langt mere behagelig og sjov.

Hvad du bør medbringe

Jakke og bukser

Tynd, vandafvisende windbreaker med hætte og tørre bukser. Begge med gode fugttransporterende egenskaber.

Let inderlag af uld

Som stof kan uld holde én varm, selv når ulden er våd, men husk at medbringe et ekstra sæt.
Hvis vejret ser ud til at blive godt, skal du medbringe en t-shirt og shorts.

Sokker

Tykke og af uld. Pak et ekstra par, og glem ikke plastre i tilfælde af vabler.

Fleecetrøje

- eller en varm trøje i let teknisk uld. Kan bruges som mellemlag, hvis det bliver nødvendigt.

Hue

Medbring altid en hue. Det er vigtigt at holde hovedet varmt.

Vandrestøvler

Det er ekstremt vigtigt at have det rette fodtøj på for at få en behagelig vandretur. Solide støvler med god ankelstøtte og godt greb anbefales.

Rygsæk

Brug en rygsæk, der har den rette størrelse til det, du skal have med – ikke for stor og ikke for lille.  

Vandtæt pose

Brug en, der passer ned i din rygsæk. Du kan pakke et førstehjælpssæt, toiletpapir, vandtætte tændstikker, myggespray og solcreme. Husk også solbriller! 

Lille pandelampe

En lommekniv eller schweizerkniv.

Mad og drikke

Nok til dagen, plus en termoflaske med en varm drik.

Kort og kompas

Selv om du ikke har tænkt dig at gå uden for de markerede stier, er et kort en sikkerhedsforanstaltning.

Tekst: Hans Kristian Krogh-Hanssen

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk