Livsstil
Oslos bedste butikker til mænd
Nyt jakkesæt til julen eller en taske til den bærbare eller mobilen. En stilfuld gave til far eller bare nye jeans til dig selv. Der er poppet flere nye butikker op i Oslo, som tilbyder fine ting til mænd. Scandinavian Traveler bad stylisten Erik Mogseth om at fortælle, hvor mænd kan finde det sejeste tøj og de lækreste accessories.
Mogseth har studeret klæde- og kostumedesign ved kunsthøjskolen i Oslo og specialiserede sig i herretøj. I dag underviser Mogseth i nyere modehistorie ved School of Fashion Industry.

Ferner Jacobsen
Denne perle af en butik er flot at se på, klassisk og korrekt. Tøjet har godt med plads omkring sig, og det klæder det klassiske herretøj. Ferner Jacobsen er gode til jakkesæt og har et spændende udvalg.
Ferner Jacobsen
Stortingsgaten 14, Oslo
Vis på kort
Ferner Jacobsen har også filialer på Fornebu og i Fredrikstad

Dapper
Dapper i trendy Grünerløkka har det meste, som den moderne mand kan ønske sig. Her finder du alt fra barbergrej, ternede skjorter og cykler. Det meste til en meget overkommelig pris. Dapper er en butik for fremtiden, inspireret af gamle dage.
Dapper
Nordre gate 13, Oslo
Vis på kort

F5 Concept Store har gjort sig bemærket med sit spændende udvalg.

F5 Concept Store
Butikken har mest norsk design med mange forskellige mærker, og den er fuld af trendfavoritter som Haik og Graa. Hold øje med de nye designere, du kan gøre mange gode køb til en overkommelig pris.
F5 Concept Store
Øvre Slottsgate 5, Oslo
Vis på kort

Yme
Her finder man alt fra designere som Rick Owens, Kenzo, Alexander McQueen og Martin Margiela for at nævne nogle af dem. Det har ikke været muligt at få fat i disse luksusmærker i Oslo, før denne butik åbnede for ikke så længe siden. Man kan også få design- og fotobøger samt dufte i den lækre koncept-butik. YME er slet og ret i verdensklasse.
Yme
Karl Johans gate 39, Oslo

Hope Shop i Oslo.

Hope
Svenske Hope har et minimalistisk og moderne miks, som klæder den skandinaviske mand godt. Og jakkesæt er Hopes speciale.
Hope
Øvre Slottsgate 17, Oslo
Vis på kort

Høyer i Eger i Oslo centrum har et stort udvalg af tøj,jakkesæt, jeans, sko og tasker til mænd. Foto: Inga Ragnhild Holst

Høyer Eger
Høyer i Eger er aktuel og trendy. De har smart tilbehør som tasker og lækre sko. Mit favoritmærke hos Høyer er franske Lanvin.
Høyer Eger
Karl Johans gate 23 b, Oslo
Vis på kort
Publiceret: 29 december, 2017
Book flybillet
Brug dine point
Fra20 000 Tur/retur
Mest læste
Mest læste
ANNONCE