/\

ANNONCE

Klassisk Hammershøi. Til venstre 'Stue i Strandgade med kunstnerens hustru', til højre 'Interiør med kunstnerens staffeli'. Foto: Statens Museum for Kunst
Klassisk Hammershøi. Til venstre 'Stue i Strandgade med kunstnerens hustru', til højre 'Interiør med kunstnerens staffeli'. Foto: Statens Museum for Kunst

Livsstil

Hammershøi - (u)rolighedens mester

Vilhelm Hammershøi er kendt for en afdæmpet farveskala og malerier af stille interiør, køligt sollys og kvinder, der kigger væk. Hans værker kan ses som både lyse og mørke, som rolige og foruroligende. 100 år efter sin død er Hammershøi stadig en gåde, og får fornyet opmærksomhed – både i Danmark og i udlandet.

For nylig fløj en værdifuld samling af Vilhelm Hammershøis værker med SAS Cargo hjem fra San Francisco. Værkerne havde været på en 1-årig turne i USA og Canada, hvor de under stor mediebevågenhed havde været udstillet i først New York og siden Toronto og Seattle. For selvom Hammershøis værker har mere end 100 år på bagen, har de en tidløs, eksistentiel kvalitet, der også drager det moderne menneske.

Stue i Strandgade med solskin på gulvet. V. Hammershøi. Foto: Statens Museum for Kunst

“Hammershøi berører med sin kunst temaer, som stadig er centrale for os i dag: stilhed, meditativ ro, fordybelse og koncentration, men også ensomhed, isolation og fremmedgørelse,” siger Hanne Støvring, executive director for American Friends of Statens Museum for Kunst i New York, der er medarrangør af udstillingen.

Om AFSMK

American Friends of Statens Museum for Kunst er medarrangør af udstillingens rejse fra øst til vest i USA. AFSMK er en dansk-amerikansk velgørende organisation, der har til formål at styrke forholdet mellem museet og dets amerikanske publikum ved at støtte, sikre og formidle aktiviteter til gavn for museet. Læs mere på afsmk.org

Read more

“I perioden i New York havde jeg en del omvisninger i udstillingen for mange af de private donorer – og noget af det, jeg særligt bemærkede var netop denne meditative kvalitet. I en by som New York, der er præget af travlhed, farver og virvar var det slående roligt at træde ind i Hammershøi-udstillingens blide univers,” fortæller hun.

Hammershøis underspillede stil er svær at kategorisere, men den mangeårige Hammershøi-fan Michael Palin har rammende kaldt den ”en blanding af Vermeer og Edward Hopper.” Hans farveskala og motiver delte vandene i samtiden og gør det stadig. Nogle oplever ro, mens andre opfatter Hammershøi som næsten uhyggelig - hvorfor ser vi kun kvinderne med ryggen til? Hvorfor er de altid alene i de stille stuer? Hvad lurer under overfladen?

Kvindefigur set fra ryggen. V. Hammershøi. Foto: Statens Museum for Kunst

Gådefuldheden og forskellige tolkninger af, om det er ro eller uro, der er skildret gør, at billederne bliver ved at være interessante.

Kasper Monrad (udstillingens kurator, red.) siger, at han tror, at en væsentlig grund til, at Hammershøis kunst får stadig større opmærksomhed, er, at der ikke kun er én tilgang til billederne,” siger Hanne Støvring.

”Forskellige mennesker oplever dem forskelligt, og nogle vil også opleve dem forskelligt på forskellige tidspunkter.  Nogle gange lyse, lette og imødekommende, andre gange fortættede og knugende, nærmest klaustrofobiske. Kasper plejer at sige: ’hver mand eller kvinde sin Hammershøi.’”.

Asiatisk Compagnis bygninger, set fra St. Annæ Gade på Christianshavn, København. V. Hammershøi. Foto: Statens Museum for Kunst

Hun fortæller om fortsat stor efterspørgsel på værkerne. ”Vi fik tidligt en henvendelse fra et museum i Holland, der gerne ville overtage udstillingen efter USA”, siger hun. “Det valgte vi at sige nej til. Hammershøi har rejst næsten et helt år, og skal tilbage på Statens Museum for Kunst. Hans vante publikum savner værkerne – det kan vi se bl.a. på de sociale medier, og  museets vagter har også bemærket, at mange det forgangne år har spurgt efter mere Hammershøi, “ siger hun. 

For som The New Yorker skrev i sin anmeldelse af udstillingen: “Once Hammershøi gets to you, you may well…be his for life.”

Tekst: Lise Hannibal

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk