Besøg en norsk vingård

Det hvide stuehus på Egge Gård ligger med en flot udsigt over de næsten rullende bakker i Lier. Nedenfor står de små æbletræer, ribbet for frugt og grønne blade. Æblerne er for længst høstet og er tappet på flasker. Men presserne er stadig i gang.

– Smag på det her, siger bonden Marius Egge og fylder et glas med æblemost direkte fra pressen.

Det smager af varm sødme og frisk syre, som at få en varm augustdag på tungen. Og ganske anderledes end en færdigpakket æblejuice fra en butik. Men folkene på Egge Gård sørger ikke bare for, at folk kan få most til deres frokost. Egge Gård sørger også for drikkevarer til middagen. På gården laver de nemlig både cider, æblebrændevin, snaps og dessertvin. 

Tilladelse til at lave vin

Egge Gård har været drevet i flere hundrede år. Den norsk-danske konge Christian IV ejede godset, som gården sorterede under i 1700-tallet. Hans søn Fredrik III overtog gården og solgte den så videre. Sådan havnede gården hos familien Egge. I dag er Marius Egge den ellevte generation på gården. Lier er en bygd med plantager og med et sted mellem 70.000 og 100.000 æbletræer. Her har de sørget for, at nordmænd kan få bagt æblekage om efteråret, og for at der er æblemost til frokost og fest. Men i 2005 blev der lempet på alkohollovgivningen i Norge: for nu fik private aktører lov til at fremstille alkohol. Egge, som gik meget op i mad og vin, så mulighederne og fik blandt de første i landet tilladelse til at gå i gang.

– Det første, vi lavede, var cider. 

Efter champagnemetoden med andengangsgæring på flaske. Som i Champagne og i cava-distriktet i Spanien.

– Denne cider indeholder kun æblets naturlige sukker. Den er fin som aperitif eller til salat, siger han og viser gårdens svalelager frem, hvor flaskerne står i pupitrer og overvejer deres fremtidige liv på vinmonopol-hylden for mousserende vine.

Flere produkter i sortimentet

Men det er ikke bare cideren, der indeholder bobler. Bonden selv bobler over med ideer. Han stormer rundt mellem kontor og lagre, mens han tapper, lugter og smager. Efter at det lykkedes med cideren, gik han videre med det næste projekt, en calvados-lignende brændevin. Den hedder Egge Eplebrennevin, og ifølge anmelderene smager den som en fætter til fransk calvados. Ikke dårligt!

– Jeg har fået hjælp med at finpudse teknikken af en producent, siger han og viser det allerhelligste rum på gården frem, hvor æblebrændevinen nu ligger på fade.

–  Den store interesse for lokalproduceret mad og drikke, som ikke er transporteret langvejs fra, har givet mig vind i sejlene, siger han og fortæller, at det nu er muligt at købe hans cider på glas på enkelte pubber. 

Så åbner han døren til et af lagrene. Der ligger røde og gule æbler i store kasser. De dufter blidt og sødt som et glas nylavet syltetøj. Det er netop der, eventyret starter: i friske, syrlige æbler.

–  Har du oplevet så god en lugt andre steder?, spørger han. – Det er klimaet med lange solrige dage og korte, kølige nætter, som giver æblerne friskheden.

Dyrker vindruer 

Også på gården Lerkekåsa i plantagebygden Gvarv i Telemarken produceres der vin. 

–  Vi laver vin af både frugt, bær og druer, siger bonden Wenche Hvattum på Lerkekåsa Vingård & Galleri til Scandinavian Traveler. 

Foreløbig er produktionen så lille, at det ikke er muligt at købe vinene på Vinmonopolet, men besøger du gården, kan du teste produkterne, og du kan desuden overnatte i en kæmpemæssig vintønde. 

Også på Kvelland Gård i Lyngdal i Sørlandet har der været dyrket vindruer siden 1999. I dag producerer vingården små mængder vin. Der er mulighed for at prøve lokalproduceret mad på gården. 

Tekst: Inga Ragnhild Holst