/\

ANNONCE

 Douglas DC-6B Hjalmar Viking fløj for SAS i årene 1952-1961.
Douglas DC-6B Hjalmar Viking fløj for SAS i årene 1952-1961.

Fly

1950: Festlig landing i LA – med champagne

Efter et par år med vellykkede prøveflyvninger over Nordpolen fik SAS endelig grønt lys for en fast rute mellem Skandinavien og Los Angeles.

Det skete i en tid, hvor grænser blev udvidet i en fart. I det første årti efter den Anden Verdenskrig var der hurtige fremskridt inden for luftfarten, og mange barrierer blev brudt ned. Udforskningen af rummet startede her: den amerikanske pilot Chuck Yeager brød gennem lydmuren i 1947, og russerne havde travlt med at arbejde på deres Sputnik-program.

Tættere på jorden var flyvningen over Nordpolen en af de vigtige milesten. Den var lykkedes for SAS i 1951 takket være et særligt gyroskop, et solkompas samt kort over polarområdet.

Det var seks år, før russernes Sputnik blev sendt afsted. Og det var ti år, før præsident Kennedy fortalte amerikanerne, at “inden dette årti er forbi, bør denne nation gennemføre et mål om at lande mennesket på Månen og få det sikkert tilbage til Jorden.”

Men alt dette var stadig science-fiction, og SAS-folk som den ledende navigatør Einar Sverre Pedersen havde andre ting i tankerne. SAS havde fuldført flere prøveflyvninger over Nordpolen til Californien, men også én i den modsatte retning, hvor Leif Viking landede i Tokyo i juni 1954 og fik en heltemodtagelse med geishaer og hele udtrækket.

Prøveflyvningerne beviste, at det nye navigationsudstyr virkede, men myndighederne havde endnu ikke godkendt den nye rute. I september 1954 forlød det imidlertid, at den canadiske regering havde givet tilladelse til, at SAS-fly kunne lande i Winnipeg, det sidste stop før Los Angeles.

“Så er det ved at være tid,” skrev Svenska Dagbladet.

Startdatoen blev fastlagt til den 15. november 1954, og SAS satte sit personale i hele verden i gang med de sidste forberedelser. Pedersen var selv i Canada. Og lederne på jorden ved alle fire stop – København, Grønland, Winnipeg og Los Angeles – kom selv til Danmark for at gennemgå detaljerne.

Alt blev planlagt ned i den mindste enkelthed. SAS byggede nye radiomaster i Norge for at forbedre forbindelsen mellem Skandinavien og Grønland, og der var taget højde for noget så uforudset, som at flyet skulle foretage en nødlanding i Arktis.

Nødudstyret var bl.a. telte og oppustelige gummibåde med reparationsgrej. Desuden var der årer, radiosendere, et middel til at skræmme hajer væk, medicinsk udstyr, en bibel, fiskestænger, nødforsyninger (slik, vitaminer, tyggegummi), lygter, kompasser, kemikalier til at lave saltvand til drikkevand, nødblus, soveposer, jakker, rødt pulver til at lave signaler i sneen, snesko, en varmeovn, snebriller, knive, en økse og en jagtriffel.

I Skandinavien lavede aviserne polar-konkurrencer til deres læsere. I Sverige kunne læserne af Aftonbladet f.eks. vinde en billet til Los Angeles, hvis de kunne gætte Hjalmar Vikings faktiske flyvetid (og de stemte også om deres yndlingshistorie i avisen i løbet af “Polar-ugen”, som stødte op til premieren).

Tre skandinaviske stratsministre var med på flyet. Fra venstre Oscar Trop, Norge, Hans Hedtoft, Danmark og Tage Erlander.

Californiens guvernør, Goodwin J. Knight, skrev et velkomstbrev, som blev trykt i Expressen. Der var planlagt en hel uge med festligheder i Los Angeles, og ifølge rygterne – som viste sig at være sande – skulle filmstjernen Mary Pickford, “Amerikas Sweetheart,” som nu var 62 år gammel, være værtinde for et selskab af berømtheder, som kom over Nordpolen fra den anden side af jorden.

Bob Hope, den legendariske amerikanske komiker, var helt vild med den nye forbindelse. “Jeg har tit ønsket, at der var en direkte rute til Europa, og den nye flyvetid på 22 timer er fantastisk,” sagde han ifølge aviserne. “Man kan næsten bestille frisk wienerbrød til sin morgenmad.”

Den 15. november gik Prins Axel af Danmark, statsministrene i Danmark, Norge og Sverige, SAS’ administrerende direktør Per Norlin og andre medlemmer af bestyrelsen samt en udvalgt skare af journalister om bord på Hjalmar Viking i København.

I mellemtiden var Cyd Charisse, som havde danset med Gene Kelly i Singin’ in the Rain, klar til at knuse en flaske champagne i Los Angeles – og til at sende Leif Viking og guvernøren i Californien, borgmesteren i Los Angeles samt Canadas transportminister afsted til Skandinavien.

Og ja, de to SAS-fly, Hjalmar Viking og Leif Viking, lavede en fly-by, da de passerede hinanden ved Nordpolen, og det historiske møde blev transmitteret live i radioen, før de fortsatte på deres rute i hver sin retning.

Hjalmar Viking ankom i god tid i Californien, hele 35 minutter tidligere end ventet, og var nødt til at flyve omkring lufthavnen et stykke tid, så velkomstselskabet kunne være klar. Den første, der steg ned fra flyet, var Prins Axel, som holdt en kort tale. Og så skulle der festes igennem – Mary Pickford ventede.

Den direkte forbindelse mellem Skandinavien og Hollywood var åbnet officielt.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk